Artland - Frihed, ansvar og fleksibilitet

Mattis Curth er co-founder af kunstplatformen Artland, som han har stiftet med sin bror, Jeppe Curth. De bragede ind på kunstmarkedet uden erfaring, men med en vision om at gøre det mere gennemsigtigt og tilgængeligt for særligt den yngre generation. Den manglende brancheerfaring så de som et plus, da de kunne se på diverse fejl og mangler fra et frisk perspektiv. De tænkte hurtigt teknisk og globalt, som de i deres arbejde med Tonsser, havde set kunne skabe store muligheder. Den globale tankegang har været med til at gøre deres platform meget velbesøgt. De oplever at have hele 300.000 månedlige besøgende. Dette er deres iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Produceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Episoden er bragt i samarbejde med internationaliseringsprogrammet Canute Kunst med gennemsigtighed til den almene kundeArtland opstod da Mattis og hans bror, Jeppe Curth, ønskede at fylde deres hvide vægge med kunst. De så dog at kunstverdenen bestemt ikke var tilpasset til den yngre generation. I 2016 besluttede de sig derfor for at gøre noget ved det. De havde begge arbejdet hos Tonsser og de havde set hvor meget godt teknologi kunne gøre for en branche. Det kunne bl.a. hjælpe den yngre generation med hurtigt at få den nødvendige information, som de havde brug for i forhold til at købe det rette maleri. Unge mennesker havde f.eks. svært ved at forstå hvorfor et maleri kostede 25.000 og et andet 1.000 kroner, da der manglede information om bl.a. kunstnerne. Jeppe og Mattis ville med Artland skabe en global markedsplads for kunst, som skulle være mere gennemsigtig. De startede med at kontakte kunstsamlere med henblik på at lave et community. Et sted hvor de kunne vise deres samling til andre, som delte deres interesse. Derefter byggede de endnu et ben på, da de fik henvendelser fra kunstgallerier, som ønskede at sætte deres kunst til salg på platformen. VR udstillinger og global tankegangNår man skal sælge kunst online, så er det vigtigt at kunderne får det helt rette indtryk af kunstværket, da de ikke har mulighed for at se det live. Brødrene fik derfor implementeret en 3D/VR visning af værkerne, som gjorde at køberne fik et mere realistisk billede inden de købte. De 300.000 månedlige besøgende kan endda tage en virtuel tour i nogle af de 300 galleriers udstillinger. Det har været en fordel at Mattis og Jeppe ikke havde erfaring fra kunstbranchen. De kunne se på problemet fra kundernes perspektiv og med friske øjne. Artland har haft god støtte fra bl.a. investorer, som kom tidligt med på rejsen. De fik også god hjælp fra internationaliseringsprogrammet, Canute, som var med til at skabe et netværk for Artland i New York og gav dem mulighed for at lære af andre virksomheder, som allerede var etableret på den anden side af Atlanten. Corona vækst og en branche i udviklingArtland har oplevet e større vækst under Corona. Dette skyldes bl.a. at flere gallerier har måtte lukke udstillinger ned og så har Artland været deres eneste salgskanal under lockdown. Artland hjælper nu også med både forsikring og forsendelse, for at gøre det nemmest muligt for køberne. De er stadig i en oplæringsfase, da branchen stadig er støvet og nogle gallerier bl.a. ikke ønsker at give en pris uden kontakt til de potentielle købere. Artland er dog godt på vej til at demokratisere branchen og der er godt med fart på. Et godt eksempel er at branchen er blevet mere digitaliseret de seneste 5 år og de blot 30%, som i 2016 ønskede at vise deres priser, er blevet til 75% i dag.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og Mattis Curth om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

**Produktionen af flere Iværksætterhistorier-episoder er midlertidigt sat på pause. Vi stræber efter at vende stærkt tilbage - gerne hurtigst muligt**Iværksætterhistorier er Danmarks (måske) største om iværksætteri. Her kan du høre om iværksætterne, imens de er i gang med at gøre deres startup eller scaleup til en succes. Du får et indblik i deres tanker, drømme og frustrationer, som foregår undervejs i iværksætterprocessen og hvordan de gik fra idé til skalering, samt hvilke udfordringer de har oplevet og hvad de vil råde andre iværksættere til at gøre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.