Anna

Annas mormor og morfar blev smittet med coronavirus og døde begge indenfor kort tid. Både Anna og hendes forældre var også smittet, så de kunne isolere sig sammen og fik derfor mulighed for at få den sidste tid sammen og få sagt alle de ting, som andre nogen gange ikke når at sige, før det er for sent.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency