Danmarks industrielle landbrug

Hvorfor er det vigtigt at snakke om det danske landbrug? 
Landbruget er en central del af de klima- og miljøkriser vi står i i dag. Men landbruget kan også indrettes på en helt anden måde, så det faktisk bidrager til at begrænse klimaforandringerne ved at lagre CO2 i jorden og øge biodiversiteten. 

I dagens episode vender vi blikket mod det danske landbrug og ser på, hvad der karakteriserer den danske landbrugsproduktion i dag, og hvilke konsekvenser produktionen har for vores miljø, folkesundhed og klima. Vi snakker blandt andet om den store animalske produktion, som er den vigtigste årsag til, at landbruget fylder så meget i det danske landskab. Vi kommer også ind på alternativer til den store konventionelle madproduktion, vi har i dag, og hvordan vi kan støtte op om de kræfter, der forsøger at dyrke mad med mere skånsomme metoder. 

Tips til videre læsning:
NOAHs gratis undervisningsportal for grundskolens 4.-6. klasse om mad, miljø og klima: https://www.spisornli.nu/
Artikel af Kristian Sloth om hvor dårlig en forretning det danske landbrug er for samfundetr: https://www.raeson.dk/2021/kristian-sloth-landbruget-er-en-elendig-forretning-for-det-danske-samfund/
Bog: Raj Patel: Stuffed and Starved. Om hvordan det globale madsystem er indrettet, hvem der nyder godt af det og hvem det går udover.  



Om Podcasten

Velkommen til Jord i hovedet - en podcastkanal om miljøretfærdighed, systemforandring og græsrodsarbejde. Her kan du møde NOAHs aktivister som er værter for interviews og introduktion til temaer vi synes du også skal høre om. Det kan også være optagelser fra gamle dage, sange og anden lyd som fortjener at blive delt. Klik på RSS feedet nedenunder og lyt til Jord i hovedet, der hvor du normalt lytter til podcasts, og del meget gerne hvis du kunne lide hvad du har hørt! Kærlig bølger fra NOAH's nye lydgruppe, NOAH Lydhør.