Efterskolen
Kraniebrud - A podcast by Radio4

Det var Efterskolernes Dag i søndags. I dette skoleår 2021-22 var 31.745 unge skrevet op til en efterskole, og det er det højeste tal nogensinde. En side af et efterskoleår er at flytte hjemmefra, roomies, morgensang og rengøringsrutiner. En anden side er den mere formelle undervisning, der foregår, og som for de flestes vedkommende afsluttes med en prøve. Men man kan også gå i eksamensfri 10. klasse på efterskole. Kraniebrud dykker i dag ned i, hvordan efterskolerne danner deres elever, om dannelsen adskiller sig nævneværdigt fra de kommunale 10. klassescentre og om efterskolerne får udnyttet muligheden godt nok. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon og Ove Korsgaard, professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen