Når krisen kradser, spiser vi hest
Kraniebrud - A podcast by Radio4
I september måned kunne man på DR.dk læse, at folk i Kronjylland stod i kø for at købe hestekød. De stigende fødevarepriser havde fået efterspørgslen til at stige. Sidste gang hestekød tog overskrifter var i forbindelse med hestekødsskandalen i 2013, og der havde piben en noget anden lyd. Men nu er der kommet andre boller på suppen. Hestekødboller, fristes man til at sige. Men hvad er det, der påvirker vores mad- og spisevaner? Og skal vi rammes på pengepungen, før vi udvider vores kulinariske horisont? Det finder vi svaret på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Lotte Holm, professor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet, Bettina Buhl, madhistoriker på Det Grønne Museum, og Jonathan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon. Vært: Maja Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.