S1 - Episode 6: Ellen Hørup - journalist, Gandhis ven og autoriteters skræk

Kvinde Kend Din Historie - A podcast by Gry Jexen

Categories:

Lyt til alle afsnit af Kvinde kend din historie på Podimo. Opret dig her og prøv Podimo gratis: https://applink.podimo.com/KKHD Ellen Hørup (1871-1953) var dansk journalist, freds- og kvindesagsforkæmper, racercyklist, forfatter, publicist, frygtløs, antinazist - og listen kunne fortsætte, men mest af alt var hun kendt livet igennem for at kæmpe imod alt, hvad hun anså som uret i verden. Og sikken et liv! Ellen Hørup var datter af Viggo Hørup, Dagbladet Politikens grundlægger, og fik holdninger og politik ind med modermælken. Hun var politisk engageret i kvindefrigørelsen og i Indiens uafhængighed - i særdeleshed Mahatma Gandhis ikke-voldsbevægelse. Hun talte og skrev fransk, tysk, engelsk, russisk og italiensk, og hun var måske den eneste kvinde, der behandlede udenrigspolitik til danske aviser før Anden Verdenskrig. I denne episode stiller vi skarpt på en af Danmarks mest progressive kvinder, som desværre blev en smule glemt af historien. Det gør vi sammen med forfatter Maria Grønlykke, som har skrevet portrætbogen ‘Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk’. Gæst: Maria Grønlykke. Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin og Scott Holmes Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark

Visit the podcast's native language site