38. Så bliv dog skilt! (2:2) – forældreskab med psykisk sygdom

Lad os tale om psykisk sygdom - A podcast by PsykInfo

I denne anden del rykker Thomas og Annalina fokus til at være i rollen som forældre. For hvordan håndterer man at blive diagnosticeret og være rigtig syg, samtidig med at man skal være forældre? Føler man sig tilstrækkelig i forældrerollen? Hvad kan man gøre for at få parforhold og nyt fælles forældreskab til at gå op i en højere enhed? Det kan du høre mere om i dette afsnit. Har du ikke hørt første del med Thomas og Annalina, anbefaler vi, at du lytter til afsnit 37 først.  "Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi tager forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom. Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk Medvirkende: Annalina Capion og Thomas CapionTilrettelægger: Nicolas Doria Adet HansenUdgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region SjællandMusik: Nicolas Doria Adet HansenVarighed: 33 min.