Episode 72: Der findes ingen vandtætte huse, eller vandtætte liv

Livstykker - A podcast by Livstykker - Saturdays

Categories:

Stormfloden hærger, mens denne episode af Livstykker optages. Huse oversvømmes, sandsække lægges ud, kældre står under vand i Danmark. Men hvorfor er det lige, at vi ikke evner at bygge vandtætte huse, selvom vi mennesker startede med at opføre huse i Italien for 4000 år siden - og således har haft rigelig lang tid til at øve os? Verdens forskellige fortrædeligheder i meget forskellige proportioner - fra stormflod herhjemme til krisen i Mellemøsten - sættes op mod tidens mest hypede sundhedstrend "longevity", hvor en forlængelse af livet er målet, og midlet er forsagelse, træning og indtagelse af store mængder kosttilskud.Liselotte har svært ved at være i sin krop af ren og skær kontrast-udspændthed, og værterne undrer sig over vores menneskelige hang til at vende kikkerten om, så vi med tilsyneladende større intensitet dyrker vores egne navler, jo mere kompleks og uoverskuelig den store verden synes at blive. Links:Artiklen Illusioner i pilleform i Weekendavisen 2. oktober 2023Artiklen Kun 0,5 procent klarer den (Morten Münster om forsker Bent Flyvbjergs bog How Big Things Get Done)

Visit the podcast's native language site