Spillerportræt: Rasmus Lauge tager duellen og kæmper sig tilbage

Han er blevet kaldt “Lucky Lauge”. Men oven på en korsbåndsskade kort før VM i Egypten er følelsen lige nu knapt så “lucky”. Rasmus Lauge er i gang med at kæmpe sig tilbage til holdet i Veszprem - og tilbage på det danske landshold. Da Rasmus Lauge blev korsbåndsskadet i starten af december, var alle eksperter enige om, at det var et afgørende tilbageskridt for alle danske VM-drømme. Det lykkedes alligevel for det danske hold i Egypten. Og imens sad Rasmus Lauge efter en operation og fulgte holdet på tv. Vi har fanget den danske bagspiller på en sikker forbindelse fra hans hjem ved Balaton-søen i Ungarn. Til en samtale om livet i storklubben Veszprem. Om skaden, der ramte ham i en CL-kamp mod hans tidligere klub Kiel, om den hårde genoptræning midt i en Corona-tid og om den store belastning topspillerne bliver udsat for. Vi hører også om, hvad det vil sige at være en dygtig “duelspiller” og om hans usædvanligt hurtige vej fra ungdomshåndbold til det danske A-landshold. Og så kommer vi også forbi en række højdepunkter for Rasmus Lauge på det danske landshold. Gæst: Rasmus Lauge Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Om Podcasten

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder. Find os på håndbold.nu. Og husk at abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app.