Superliga - 25. runde med Rasmus Monnerup & Steffen Dam
Mediano - A podcast by Mediano Media

**Udsendelsen er egentlig sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, men banken viger pladsen i denne udsendelse for at give plads til et vigtigt budskab fra den tidligere fodboldspiller Gary Neville** Brøndby og AGF spillede uafgjort. Det samme endte kampen mellem F.C. København og FC Nordsjælland med i Parken, så dermed får FC Midtjylland muligheden for at komme seks point foran Brøndby og hele ti foran FCK, hvis mestrene formår at besejre Randers mandag aften. Det taler vi om med dagens panel, der består af fodboldtræner Rasmus Monnerup og sportschef i FA 2000 og spilekspert, Steffen Dam. Faktisk endte fire ud af fem kampe uafgjort, og dermed var det kun Lyngby, der kom ud af weekenden som vinder, men med mulighed for, at det store forspring serveres på et sølvfad for FCM, der altså kan tage tilløb til det fjerde mesterskab ud af syv mulige i en uge, hvor man torsdag aften møder F.C. København i Herning - med fans på tribunen. Hør i denne udsendelsen også om vigtige udviklinger hos AaB, SønderjyskE, OB og forskydninger i styrkeforhold i de to slutspil. Udsendelsen er bygget op i denne rækkefølge: - Intro om weekendens store fodboldnyhed (00:00:30) - Superligaen generelt (00:08:15) - Randers-FC Midtjylland (00:10:15) - Vejle-AaB (00:20:30) - OB-SønderjyskE (00:36:50) - Horsens-Lyngby (00:51:35) - F.C. København-FC Nordsjælland (01:00:10) - Brøndby-AGF (01:16:45) Vært: Peter Brüchmann