Loven om tiltrækning og dit sprog bliver din virkelighed #57

Mental Vinder - A podcast by Bjarne Nielsen

Categories:

I denne episode dykker jeg ned i loven om tiltrækning og ”dit sprog bliver din virkelighed”. Loven om tiltrækning er en filosofi, der foreslår, at positive tanker bringer positive resultater ind i en persons liv, mens negative tanker bringer negative resultater. Den er baseret på troen på, at tanker er en form for energi, og at positiv energi tiltrækker succes på alle områder af livet. Alt er godt i nuet. Det er i fortiden eller fremtiden, at dine bekymringer, frygt og ulykke får næring. Hvordan er dine tanker og hvordan påvirker de din adfærd? Hør hvordan Rikke Madsen (gæst i episode #45) bruger loven om tiltrækning og overbevisningen ”dit sprog bliver din virkelighed”. Jeg har en udfordring til dig om at du vælger en sætning, der starter med ”Jeg tiltrækker…”. Eller en sætning der starter med ”Dag for dag bliver jeg bedre og bedre til…” Sig denne sætning 20 gange hver dag i 20 dage og se hvad der sker. Spis elefanten i små bidder – små skridt ad gangen er en genial vej til at nå sine mål. Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer med loven om tiltrækning. Del gerne på Mental Vinders Facebook profil: https://www.facebook.com/mentalvinder Har du brug for sparring eller coaching, så kan du kontakte mig på [email protected] eller på Facebook. Indsigt er godt – handling er bedre! Tak for at du lytter med. Husk at abonnere på podcasten, hvis du gerne vil være mentalt stærkere.

Visit the podcast's native language site