#2 Le Gammeltoft

Kender du følelsen af at træde ind i et rum og føle dig meget lille, men måske samtidig også føle dig meget tryg. Det skal vi tale om i denne udgave af Mit Sted, hvor studieværten og den digitale iværksætter Le Gammeltoft meget gerne vil vise os Christians Kirke på Christianshavn. Begge Le´s børn er døbt her, og hun er meget begejstret for både placering og den specielle indretning. ”Teaterkirken” rummer masser af gode ekstra fortællinger om dens tilblivelse, specielle arkitektur og måske en vinkel om brugen af kirken rum til andet end gudstjeneste.

Om Podcasten

Et solstrejf gennem vinduet på det gamle badehotel, duften af nyvasket trægulv, glæden ved at bygge om og minder om venskaber i et helt særligt hjørne af skolegården. Arkitektur fra mindste detalje til største skala vækker følelser. Og det skaber rammen om begivenhederne i vores liv. I podcasten ’Mit Sted’ tager kendte danskere os med til et sted, der er helt specielt for dem. Et sted, der har betydning for deres liv og hvor arkitekturen spiller en rolle for de følelser og minder, der vokser frem. ’Mit sted’ sætter fokus på, hvad arkitekturen, landskabet og de bygninger og byrum, vi færdes i, betyder for din, min og vores alle sammens livskvalitet. Serien er lavet på initiativ af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Lyt med og bliv klogere på sammenhæng mellem det vi bygger, og det du føler.