03 | Autenticitet - mod til det personlige lederskab

Mod til indsigt & udvikling - A podcast by Casparij & Davida Søndergaard

Categories:

Når vi bruger ordet ledelse, associerer vi det nærmest automatisk til noget, der har med arbejde og kollegaer at gøre. Det vil vi gerne sætte lys på og lave om på. For ledelse er noget, vi alle gør hver eneste dag, men ofte uden at tænke over det. Vi er leder for os selv. Hver dag. Det er en ledelse, der kræver fokus, nærvær og træning for, at vi kan være noget for andre. For hvordan skal vi kunne lede andre, hvis vi ikke formår at lede os selv?Når vi flyver, hører vi altid budskabet “tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre”, men hvorfor er det egentlig så vigtigt? Hvis du skal nævne de 5 vigtigste personer i dit liv, hvem er det så? Husker du dig selv? Og hvis du gør, hvilken plads kommer du så på? Vores budskab er enkelt. Læg ikke ansvaret ud til andre, tag ansvar for din egen udvikling som menneske og medarbejder. Stil dig selv spørgsmålet, hvad kan jeg gøre for at skabe de bedste rammer, hvor jeg trives, vokser, kan sætte mine talenter i spil og har en følelse af meningsfuldhed? Selvfølgelig skal virksomheden og din leder være med på den rejse, men det ultimative ansvar er dit eget. Husker du det? Og husker du at spørge om hjælp, så dine nærmeste har mulighed for at støtte op om dig og din udvikling?I denne episode giver vi dig inspiration til 5 konkrete områder, som kan hjælpe dig til at blive en endnu bedre leder for dig selv - og andre:1.Skab et fysisk og mentalt overskud, så du har de bedste forudsætninger for at være en ærlig og troværdig udgave af dig selv. Det kræver, at du skaber en sund balance i din hverdag og er opmærksom på de valg, som du tager ift. bevægelse, kost, afspænding, yoga, meditation, stilhed, søvn, stress.2.Tag ansvaret hjem og vær nysgerrig på, hvad du kan gøre for at ændre din situation? Arbejd med accept og find ro og tillid i det. 3.Vær bevidst om dine tanker, følelser og ord - dine ord bliver din skæbne, og dét du giver energi, dét vokser.4.Dét du modsætter dig tiltager i styrke. Dét du ikke vil anerkende / tale om / se på, det vokser og fylder alt. Vær opmærksom på “elefanten i rummet” og gør noget ved den. Mød dig selv i det svære og sårbare og vid, at det er okay.5.Modet til at balancere den maskuline og feminine kraft, som vi alle besidder. Husk på at det feminine er fundamentet for, at det maskuline kan udfolde sig.Vi taler om vigtigheden af at have fokus på sit eget fundament - det hele autentiske menneske som du er - og tage det med dig i alle de relationer og sammenhænge, som du er en del af. Du vil i afrundingen af denne episode få en række spørgsmål, som vi håber vil give dig inspiration - og motivation - til at gå på opdagelse i dit eget fundament og autentiske ankerpunkt. Vi håber, at du er blevet inspireret til at lære dig selv bedre at kende og øge bevidstheden om hvordan du bliver sundere, mere autentisk og en bedre leder i dit eget liv - til gavn og glæde for alle andre!Vi lyttes ved i næste episode......Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard. Produceret af: Nikolaj Iversen. Musik: Dan Henig.

Visit the podcast's native language site