EP4 Krig

I denne episode af "Moesgaard møder Tolkien" kan du bla. høre om våbenofringen ved Illerup Ådal, Éowyn - søsterdatteren af Kong Théoden af Rohan, kvindekrigeren i særudstillingen; ”Rus - Vikinger Øst” og meget mere.Din vært er Niels Kristian Egense Møller, formidler ved Moesgaard Museum. Og med sig i studiet har han Xenia Pauli Jensen (Seniorforsker og Ph.d.) samt Jeppe Büchert Netterstrøm (Historiker og Lektor)

Om Podcasten

Moesgaard Museum syd for Aarhus er altid på jagt efter fortiden. Med sin enorme udstillingsbygning graver Moesgaard sig ind i fortiden. Museet formidler de store og små historier, som betød noget dengang - og som stadig har betydning for mennesker i dag. Kunsten og kulturen har altid hentet næring i fortidens muld. Den engelske forfatter J. R. R. Tolkien studerede fortiden og dens sprog hele sit liv. Det blev til hans berømte fortællinger om ‘Hobbitten’ og ‘Ringenes Herre’. I 5 podcasts undersøger Moesgaard Museum, hvordan Tolkiens populære, fiktive univers er afspejlet i den virkelige forhistorie – den historie, som Moesgaard formidler i sine mange udstillinger.