Den svære amme-opstart

Mange tårer er blevet grædt ned i babys ansigt af nybagte mødre, der igen og igen prøver at få amningen til at fungere og at give baby nok mad, alt imens det gør så ondt, at man næsten ikke kan holde til det. Så mange kvinder oplever, at amning ikke "bare" er noget, man lige gør og overraskes over hvor smertefuldt, problematisk og sårbart amning kan vise sig at være. Vi taler med med en ammevejleder, Maj Aaberg om årsager til udfordringer, løsninger og teknikker - og så græder vi en lille tåre for alle de dage og nætter, det har føltes som 1000 knive i brystet.  Panelet består af Silja Eriksen, Christina Sander og ammevejleder Maj Aaberg. Vært: Majbritt Maria Lundgaard.

Om Podcasten

En hudløs ærlig panel-podcast om moderskabet. I momkind podcasten sætter vært Majbritt Maria Lundgaard, sammen med et skiftende panel, fokus på alt det, der følger med, når man er nogens mor. Den ubetingede kærlighed, styrken og magien, men i den grad også søvnmanglen, hæmoriderne, bekymringerne, de store svære følelser, den dårlige samvittighed og alt derimellem. Afsnittene tager udgangspunkt i emner, dilemmaer og spørgsmål fra momkinds facebookgruppe, hvor alle kan byde ind. Skal dit brand annoncere i momkind podcast? Så skal du skrive til [email protected].