Compilation Special - Just Can’t Get Enough CD 2: Culture Club, Yazoo, Madness, Japan, O.M.D., Kajagoogoo, Kim Wilde & Eurythmics
Noget Ved Musikken - A podcast by nogetvedmusikken - Fridays
Categories:
Så er det blevet lørdag og Noget Ved Musikken er stadig godt i gang med vores fantastiske 80’er weekend. Det betyder, at vi nu skal kigge på CD 2 af den legendariske compilation Just Can’t Get Enough, som blev udgivet i midten af 90’erne. Den udkom ovenpå en hel del år med fokus på grunge, rock og house, men nu var det altså igen OK at hylde så fine navne som f.eks. Eurythmics, Ultravox, Japan, The Boomtown Rats, Culture Club, Nena og Madness. Derudover finder vi ud af om Andy Tennant rent faktisk kan huske Dexy’s Midnight Runners og Trans-X, vi afslører at Dupont og Dupont også havde et hit i 80’erne, vi undersøger om der er emner som man absolut ikke skal røre når det gælder sangskrivning, og så prøver vi at forestille os hvordan vi selv ville reagere, hvis vi blev præsenteret for en tysk pige ved navn Katja Googoo på en tilfældig café i Flensburg. Desuden sætter vi gang i en konkurrence, hvor I kan vinde den nye fantastiske dobbeltvinyl The Shep Pettibone Master-Mixes, som er tilrettelagt af Arthur Baker og indeholder nogle af Shep’s vildeste 80’er remix fra bl.a. Depeche Mode, Pet Shop Boys, George Michael, Duran Duran, Whitney Houston og New Order. Det eneste I skal gøre er at sende os en besked på vores Facebook, Instagram eller måske via mail på [email protected], hvor I fortæller os hvad jeres favorit remix er, så trækker vi lod blandt alle der sender os deres bud.