S1E10. Hans Schults trefork: I det Herrens år 1617 bliver hvid magi strafbart

Obscuritas - A podcast by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus - Thursdays

En påskemorgen kort før daggry går kirurgen Hans Schult ud af Vesterport i Odense. Han spejder til begge sidder. Skutter sig lidt i morgenkulden. Han fortsætter frem til Vognsbro, der fører henover Rosenbækken og ud af byen. Her er ingen. Han går hen til vandkanten, og måske holder han fast i broen, inden han strækker sig frem og lægger noget i dyndet på bækkens bund… Noget, som han håber kan kurere ham… Noget, som har en forbindelse til djævlen…Sammen tager museumsinspektør Camilla Schjerning og journalist Louise Lindblad tilbage til det Herrens år 1617 for at dykke ned i retssagen mod Hans Schult, der levede i en tid, hvor henrettelser og straf var en synlig del af gadebilledet i Odense, og hvor grænsen mellem overtro og videnskab ofte var uklar. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Camilla Schjerning, museumsinspektør, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Visit the podcast's native language site