Orientering - 8. jul 2020
Udsyn - A podcast by DR - Saturdays

Det var en af de mest omtalte skandaler i 2018, da vognmandsfirmaet Kurt Beier A/S fik kritik for at have indlogeret en gruppe filippinske og srilankanske lastbilchauffører under det, der blev kaldt "kummerlige" og "usle" forhold i en "slumlejr" omgivet af pigtråd i udkanten af Padborg i Sønderjylland. I dag er der så blevet rejst tiltale i sagen - og krav om fængselsstraf. En dansk fremmedkriger blev i går anholdt i Københavns Lufthavn. Der er tale om en 22-årig kvinde med dansk statsborgerskab - og hun blev altså i går sigtet for at fremme en terrororganisations virke eller forsøg på samme, for at lade sig hverve til eller begå terror eller at medvirke til samme. Dagens sommertema handler om Sverige og den forkætrede måde svenskerne har forsøgt at håndtere corona-virus på. Langt flere svenskere, end både danskere og nordmænd, er døde med Covid-19. Den største forskel på myndighedernes strategi i Sverige er, at de fravalgte en nedlukning af samfundet. Har den svenske vej været en kæmpe fejl - eller bare en anden vej? Mette Vibe Utzon er dagens vært, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering