Orientering: Anerkendt al Jazeera-korrespondent dræbt på Vestbredden - 11. maj 2022

En af de meste kendte journalister i den arabiske verden, Shireen Abu Akleh, er blevet dræbt på Vestbredden. Hun er det seneste offer i kampene mellem israelere og palæstinensere, som i den seneste tid er blusset op. Vi tegner et portræt af den kvindelige al-Jazeera korrespondent og ser nærmere på den tilbagevendende konflikt. I dag er der tre uger til vi skal i stemmeboksene og sætte kryds ved et ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Indtil nu har det været en svag og mat valgkamp fra begge sider, mener en kommentator, vi taler med, og en ny meningsmåling fra DR viser, at der stadig er mange tvivlere. Vi dykker ned i valget, befolkningen står over for, og spørger om nej-partierne kommer på hårdere arbejde i valgdebatter end ja-partierne. Taleban har igen beordret landets kvinder tilbage i burkaerne. Det er en udvikling, som i morgen vil blive drøftet i FN's sikkerhedsråd. Nanna Muus Steffensen er journalist og bor i Kabul. Og hun har et bud på, hvorfor Taleban går mere op i kvinders beklædning end landets økonomi og humanitære situation. Mette Vibe Utzon og Astrid Berg er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.