Orientering: Politikerne har skabt et "monster" af en udlændingelov - 14. maj 2022

En række partier er gået sammen om en kritik af Danmarks udlændingelov. Det kommer efter sager om personer, der har fået afvist der ansøgning på permanent opholdstilladelse. Personer, som er højtuddannede og bidrager til den danske stat, men som bliver fældet af detaljer i lovgivningen. De har bygget et monster af en udlændingelov, siger en mand, der har fået afslag trods godt job, flydende dansk og dybt engagement i samfundet. Vi dykker ned i problematikken og spørger politikerne, hvordan man undgår, at stærke ressourcer bliver lukket ude af en stram udlændingepolitik. Danmark har de seneste dage været en af værterne for et stort anlagt uformelt klimamøde, hvor 40 klimaministre og andre ledende aktører i de internationale klimaforhandlinger skal forberede næste topmøde og samle op på nogle af de udestående spørgsmål fra sidste års møde i Glasgow. Sidste års klimaaftale i Glasgow, COP 26, blev vedtaget, men med store hængepartier på de løfter, der er givet til udviklingslandene. Det er især de brudte løfter om at give de lovede pengebeløb til udviklingslandenes klimaindsats, der skaber mistillid. Vi taler med klimaministeren. Søren Carlsen er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.