Kulturtårnet på Knippelsbro

PÅ TUR - A podcast by Realdania

Categories:

Havneløbets små krabbølger klukker under Knippelsbro og de to ikoniske irrede kobbertårne. Engang var de en del af den travle industrihavn og bemandet med brofogeder og maskinmestre, der åbnede og lukkede broen mange gange hver dag, så skibene kunne sejle last længere ind i havnen. I dag hænger gardinerne trætte og forladte i tårnet tættest på centrum, mens Christianshavnertårnet har fået nyt liv. Det er blevet til kulturtårn, cafe og intimt oplevelsessted. Kom med Realdania Podcast op i Kulturtårnet, og hør hvordan man laver koncerter, talks, fredagsmiddage, kunstudstillinger og driver café, når man kun har 20 m2, og hvordan tårnets små rum sørger for, at man kan komme helt tæt på både kunstnere og tårnets andre besøgende.Og så fortæller den sidste mester på broen om brotårnets fortid - om haverier, broer som ikke vil lukke og om at arbejde i den gamle industrihavn. Realdania har støttet transformationen af kulturtårnet gennem kampagnen Underværker. Læs mere på Underværkers hjemmeside https://www.undervaerker.dk/projekter/kulturhus%20i%20knippelsbrot%C3%A5rnet  Besøg også Kulturtårnets hjemmeside og læs mere om kommende arrangementer og historien http://kulturtaarnet.dk/ Medvirkende: Caroline Leth, projektleder og udstillingsansvarlig KulturtårnetMalthe Merrild, projektleder & journalist KulturtårnetLars Erik Schmidt, Formand & projektleder af Kulturtårnet John Pri, pensioneret bromesterRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer