Resten skal nydes med Mille Eigard Andersen

Dagens episode er en samtale med forfatter, sexolog og podcaster Mille Eigard Andersen. Mille fortæller om hendes rejse ind og ud af spiseforstyrrelsen anoreksi - som for hende blev en psykisk krykke. Vi taler om de svære år i barndommen og ungdommen, hvorfor spiseforstyrrelsen opstod - og vi snakker om indlæggelse, terapi - og drømmene og håbet der aldrig må pustes ud. Jeg kan varmt anbefale dig at lytte med til Milles podcast "Resten skal nydes". https://www.instagram.com/milleeigardandersen/

Om Podcasten

Perfekt udenpå ulykkelig indeni er en podcast om spiseforstyrrelser, selvkritik, ensomhed - men også om håbet, tilliden og længslen efter et liv med frihed og indre ro. Christina Bendix tager dig med "på tur" med de svære følelser, ligesom Christinas Brevkasse og samtaler med mennesker, der har gået vejen selv også vil være en del af podcasten. Velkommen til.