Poptillægget anbefaler: 'Oprør på akademiet'

Poptillægget anbefaler i handler i denne uge om ’Oprør på akademiet’, som er en DR-dokumentarserie af den unge dokumentarist Anna Martensen i fire afsnit, og som handler om det meget i medierne omdiskuterede danske kunstakademi. Sidste år var der en masse debat om skolen, da en buste af Frederik den 5. blev smidt i havnen som en aktion, der skulle gøre opmærksom på både kunstakademiets forbindelser til kolonitiden og den danske kolonihistorie i det hele taget. Lucia og Eva tager en snak ikke bare om dokumentaren, om begrebet ’fri kunst’, om hvem, der får lov at blive læst kunstnerisk og hvem der altid læses politisk og ikke mindst om, hvad den måde dokumentaren er blevet modtaget i den danske medieoffentlighed siger om, hvor meget kontekst og viden der stadig mangler, før ægte gensidig forståelse er mulig.  Lucia siger blandt andet:  »Hvis vi taler om fri kunst er det nødt til at gå begge veje. Vi er nødt til at kigge på, hvad det betyder for folk at føles sig truet og intimideret, og jeg kan mærke, at når jeg har diskuteret det her med folk, som er meget bekymret for disse strømninger i den identitetspolitiske retning. …Hvis man skal diskutere de her programmer, så må man også gå hele vejen i forhold til, hvad det er for en frihed, vi snakker om. Hvad koster det at lave kunst. Hvorfor er der steder i verden, hvor det rent faktisk koster livet, og hvor det faktisk ikke er muligt at udtrykke sig frit. Vi er ikke i en situation, hvor hele verden har bevæget sig i en retning af kunstnerisk frihed. Det skal tages mere alvorligt, når man går hele vejen op på de klinger, der hedder kunstnerisk frihed.«  

Om Podcasten

Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet. Vært: Lucia Odoom Producer: Sille Westphal