‘Radio Godefroot': Bjarne Riis fortæller om dengang, han vandt Tour de France

Der findes næppe et mere kvalificeret par til at vende Tour de France 1996 end de to herrer i dette afsnit af Radio Godefroot. Brian Holm har inviteret Bjarne Riis i studiet til et tilbageblik på alt det, der skete i de dage, hvor den danske cykelsports flamme brændte allerstærkest.Hør hvordan de fik reddet hinandens liv, op- og nedture på og udenfor etapen og få et indblik i, hvordan cykelsporten stadig er en del af Riis' liv, igennem hans arbejde i Virtu.Og på trods af at Hr. Riis er hurtig på en cykel, var han en smule forsinket til dagens optagelser. Så afsnittet starter med en særlig musikalsk cykel-entusiast til at varme op på.

Om Podcasten

Podcasten er sponsoreret af Mercedes-Benz og produceret af HeartbeatsEn gang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for sit liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes.Brian Holm har taget ophold i den professionelle cykelsport i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcastserien Radio Godefroot, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.