‘Radio Godefroot': Erik Clausen blev håbløst forelsket i en mørkeblå Monark-cykel og måtte smugle den ind i landet

Erik Clausen og Paw Henriksen er bedst kendt for deres præstationer på det store lærred, men de gemmer også på en kæmpe passion for cykling. Når Brian Holm tager imod Clausen og Henriksen, bliver der åbnet op for sluserne af røverhistorier fra landevejene. Clausen fortæller om sin forelskelse i en mørkeblå Monark-racercykel, og hvordan han af besværlige omveje fik fingrene i den.

Om Podcasten

Podcasten er sponsoreret af Mercedes-Benz og produceret af HeartbeatsEn gang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for sit liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes.Brian Holm har taget ophold i den professionelle cykelsport i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcastserien Radio Godefroot, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.