#3 De psykologiske dimensioner af Dostojevskijs forfatterskab - Tine Roesen

Regnfang - A podcast by Regnfang - Wednesdays

Categories:

Dette podcast er dedikeret til en af de mest velansete store russiske forfattere, den både nationalt folkekære og verdenshyldede Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij. Efter udsagn af den ret så polemiske og svært imponer-bare tyske filosof Friedrich Nietzsche var ”Dostojevskij den eneste psykolog fra hvem han havde noget at lære”, og det er netop denne udmelding, der er undersøgelsesobjekt for dette podcast. Sammen med dagens gæst, Tine Roesen, lektor i russisk litteratur ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøger vi de psykologiske dimensioner af Dostojevskijs forfatterskab; hvad fortæller hans værker os om menneskesindets natur, dets dybder og mørke afkroge?Podcastens første 30 minutter omhandler primært Dostojevskijs liv og forfatterskab, hvor Tine drager paralleller mellem forfatterens egne livsbegivenheder og de psykologisk betonede problematikker og oplevelser, vi finder behandlet i Dostojevskijs karakterunivers.Herefter taler vi med Tine om, hvordan Dostojevskij gennem sine fortællinger penetrerer den menneskelige psyke og udlægger et dybdepsykologisk portræt af menneskets indre, uløselige og uendeligt dialektiske konflikter; kampen mellem frihed og selvbedrag, tro og fortvivlelse, godt og ondt. Vi vender hans splittede og uafsluttede karakterer og fortællinger, anti-helte og tavse udfriere, tvivlen som en grundbetingelse for eksistensen, kærligheden og troen som en frihedsbåret viljeshandling, samt den stærke realisme der gennemsyrer hele hans persongalleri ved at skildre menneskesindet i dets inkohærente, mange-facetterethed.Til slut giver Tine et bud på Dostojevskijs indflydelse på nutidens russiske litteratur og kultur, samt hvorfor hans værker vedbliver at være relevante i 2021 – 200-året for Dostojevskijs fødselsdag. God fornøjelse!Vært: Sidsel MarieProduktion: Heine Volder

Visit the podcast's native language site