#38 Johan Bulow – Lakridskongen: Det er høje ambitioner, din personlige vækst og dygtige medarbejdere der sikrer succesen.

Rollemodellerne med Bjørn Vestergaard - A podcast by Bjørn Vestergaard

Categories:

Derfor skal du lytte på denne podcast: Johan Bülow er en ret atypisk iværksætter med succes - ulig de fleste andre danske iværksættere har han nemlig valgt at satse på produktion af delikatesse lakrids, hvor de fleste start ups i dag går tech-vejen. Han har så meget selvtillid at han har turdet at kaste sig ud i et luksus produkt uden det store kendskab til lakrids, og som ingen i branchen havde meget fidus til - og er lykkedes med det til fulde. Johan er nok det man kan kalde en “analog” eller gammeldags iværksætter med store ambitioner og dygtigt håndværk Hvem er Johan Bülow Johan Bülow, også kendt som lakridskongen, er historien om en meget ung mand der startede verdens mindste lakridsfabrik og blev et internationalt fænomen. Johan er født og opvokset på Bornholm, og det var også her han den 7. juli 2007 grundlagde Lakrids by Johan Bülow. Og det gik rigtigt stærkt allerede fra den første dag butikken var åben - i årene 2008 til 2011 blev omsætningen i firmaet 60-doblet! Produktionen blev allerede efter den første sæson flyttet fra Bornholm til en decideret fabrik i Hvidovre, ved København. Lakrids by Bülow har fortsat store ambitioner og efter 12 år har firmaet ikke mindre end 350 ansatte og 25 butikker i 6 lande. Derudover sælges deres elskede kugler nu hos mere end 1900 forhandlere verden rundt. - Og ambitionerne er klart, at endnu flere ude i verden skal lære at elske kvalitets lakrids!

Visit the podcast's native language site