#45 – Henrik Werdelin: Design dig heldig: Lær Henriks 8+1 system til større produktivitet, bedre balance og mere lykke

Derfor skal du lytte: Kan man designe sig til at være heldig? Det mener den succesfulde serie-iværksætter Henrik Werdelin der gæster denne episode. I denne episode kan du lære det unikke system Henrik bruger til at skabe balance, og fremgang, i sit liv, og får nogle gode konkrete indsigter fra manden der har medstiftet flere milliardforretninger. Episode 45: Rollemodellerne podcast med Henrik Werdelin Design dig heldig: Lær Henriks 8+1 system til større produktivitet, bedre balance og mere lykke Sponsor Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto. Hvem er Henrik Werdelin? Henrik Werdelin er en New York bosat dansk serie-iværksætter, som er lykkes med at medstifte en række succesfulde forretninger bl.a. hundelegetøjsboksen BARK, healthtech firmaet RO og innovationsfabrikken Prehype, som hjælper en række store corporate firmaer med innovation. Derudover er han investor og business angel, som underviser i entrepreneurship til studerende. Henrik har desuden netop skrevet sin første bog The Acorn Method, hvor han deler sine vigtigste erfaringer med den svære kunst at lykkes med corporate innovation. Hvorfor er Henrik Wedelin gæst i Rollemodellerne? Henrik var faktisk en af de allerførste personer jeg drømte om at interviewe, da jeg startede Rollemodellerne Podcast. Jeg havde hørt hvordan Henrik var lykkedes med at skabe stor succes med BARK og RO (tidligere Roman) i USA, hvordan han havde startet karrieren som R&D chef på MTV og hvordan det var lykkedes ham at skabe et fantastisk innovations-setup i prehype, hvor han var omgivet af dygtige ”entrepreneurs-in-residence” Når du kan lykkedes med nogle så beundringsværdige præstationer, så blev jeg temmelig imponeret. I mine øjne er Henrik en af de dygtigste danske iværksættere og samtidig en radikal anderledes tænker – en contrarian i ordets mest positive forstand – jeg vil gå så langt som at kalde ham en drømmegæst og derfor er det også en stor glæde endelig at kunne præsentere ham som gæst i Rollemodellerne I denne episode vil du blandt andet høre om: Det 8+1 system Henrik bruger til at skabe balance i sit liv Hvorfor Henrik mener målsætninger er overvurderede Hvordan du kan designe dig heldig Hvordan du skaber et lykkeligere liv med “micro-doses of happiness” Hvordan dit start-up tiltrækker store corporates som samarbejdspartner Nyd efteråret Bjørn   Rollemodellerne Episode 45 – Henrik Werdelin Notat og tidlinje: Hvordan er det at være hjemme i Danmark på sommerferie? [1-2] Hvad er Henriks vigtigste læring fra at starte noget som han brænder for som Bark? [2-3] Henrik landede på et tidspunkt et job som chef på MTV – hvad skyldes det? [3-6.30] Hvilket kompas har Henrik brugt til at manøvrere hans karriere efter? [6.30-8.30] Hvordan arbejder Henrik med strategisk at placere sig i områder, hvor han har højere sandsynlighed for at være heldig? [8.30-9.30] Hør den sjove historie om hvordan Henrik mødte sin kone [9.30-12.30] Hvorfor tror Henrik ikke helt på målsætninger? [12.30-15.30] Derfor skal du lade være med at overfokusere på resultatet [15.30-18] Derfor anskuer Henrik ikke en enkelt person som sine store rollemodeller?

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse