#55 – Mads Peter Veiby – Få serieiværksætterens bedste råd til at finde pladsen i markedet og skalerer forretningen succesfuldt på en 40 timers arbejdsuge

Derfor skal du lytte: I over 20 år har Mads Peter Veiby skabt succesfulde virksomheder som M1 Mobil, Lotto24 og senest Magnet Gaming og CEGO, men hvad er hemmeligheden til at skabe succes indenfor en række forskellige brancher? Hvad var det for nogle milepæle og erfaringer Mads lykkedes med på rejsen fra en fattig barndom til hans succes i dag - det kan du høre i dette afsnit. Hvem er Mads Peter Veiby? Gæsten i denne omgang er iværksætteren, investoren og nu radioværten Mads Peter Veiby. Mads startede sin karriere med at være medejer og CEO af mobilselskabet M1, som fik stor succes. Siden da har han været en del af og investeret i en række forskellige virksomheder og projekter, der tæller alt fra Spilnu.dk til parkeringstjenesten ParkPark. Lige nu er han dog aktuel i radioprogrammet Booster, der er rettet hovedsageligt mod iværksættere. Hvorfor er Mads Peter gæst i Rollemodellerne? Mads har på mange måder taget en anden rute end så mange andre, og hans iværksættervirksomheder og iværksættererfaring har givet ham en unik position i det danske startup-miljø. Han startede allerede tidligt med at lave M1, som gjorde ham økonomisk uafhængig, og siden dengang har han lavet en række forskellige virksomheder. Herunder CEGO, som Spilnu.dk er en del af, Magnetgaming, og selvfølgelig ParkPark. Noget af det, jeg synes er interessant ved Mads Peter, er at det er lykkes ham at lave nogle store, succesfulde virksomheder, som har skabt rigtig fine resultater på tværs af en række forskellige brancher. I snakken viser det sig dog, at han ikke betragter det som så forskellige brancher. Men jeg synes dog, at Mads Peter har en sådan historik og er med en sådan imponerende baggrund, at han var en oplagt deltager i Rollemodellerne Derudover er Mads Peter også kommet med et nyt, godt radioprogram, der hedder Booster, som går rigtig tæt på iværksættermiljøet og dilemmaer, som iværksættere står i. Så det er selvfølgelig også noget af det, jeg rigtig gerne vil støtte, og var endnu en god grund til, at Mads Peter var med i Rollemodelllerne. I dette afsnit kan du bl.a. høre: Hvem der er Mads’ egne rollemodeller Om en mentalitet, han har arvet fra Bjarne Riis Hvad der driver Mads i iværksætteri Om at holde sig til at arbejde 40 timer om ugen Hvordan han ser det som hans samfundsmæssige opgave at få skabt jobs Kh Bjørn

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse