Ny forståelse for hvordan nerver styrer bevægelse

Forskere har undersøgt hvordan nerver i rygmarven arbejder sammen for at koordinere bevægelser. Det foreløbige resultat viser at nervecellerne fungerer helt anderledes end hvad forskerne hidtil har troet. For at forstå nervecellernes funktion er det ikke nok at se på de enkelte nerveceller, men man må se på hele netværket, og her får forskerne overraskende resultater, som er grundlag for en hel ny model for koordination af nervesignaler. Der er dog stadig lang vej igen før resultaterne er generelt accepteret og gennemprøvet af andre forskere. Fra den nuværende forståelse til at kunne forklare hvad der sker når en tennisspiller slår en bold ned ad banen eller en fodboldspiller sparker på mål, der er vi stadig ved begyndelsen siger forskerne. Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med Rune Berg og Henrik Linden fra Institut for Neurovidenskab, på Københavns Universitet.

Om Podcasten

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.