Islam og Parallelsamfund

Gæst: Louise Lund LiebmannVærter: Naveed Baig og Kasper MathiesenOplæser: Isam BachiriFortæller og redaktør: Sofie Clausager DarSharia Manifestets andet afsnit handler om Islam og Parallelsamfund, og vi har fået eksklusivt besøg af akademikeren Louise Lund Liebmann, der vil diskutere indholdet af hendes embedsrapport "Magt og (M)ulighed",  om hvordan æresbegrebet og social kontrol bliver brugt og misbrugt politisk, og også om hvor uforstående de er overfor at deres rapport blev slettet fra ministeriets hjemmeside. Isam Bachiri læser afsnittets novelle op, og vi møder Zaher og Jabeen i voxpop om emnet. Naveed og Kasper starter på Pasha Kebab, og hopper derefter på linje F til Hellerup, og afslutter deres snak om Parallelsamfund til en mindehøjtidelighed i Vor Frues Kirke, hvor ofrene for Nice angrebet mindes. Manifestpunkt: Det danske samfund er flerkulturelt og alligevel kendetegnet ved en stærk sammenhængskraft, gensidig tillid og en oplevelse af fælles skæbne. Danske muslimer skal værne om dette ved åbent og engageret at indgå i samfundslivets fællesskaber på tværs af tro, etnicitet og politisk overbevisning. Vi skal undgå isolerede parallelsamfund, hvor fordomme og mistro til det omgivende samfund ofte trives og opretholdes. 

Om Podcasten

Podcast om muslimer i Danmark, med 40 manifestpunkter.Værter; Naveed Baig, Kasper MathiesenNovelle oplæser; Isam BachiriRedaktør; Sofie Clausager Dar