Shitstorm: Et udskældt flag, en nøgen lovestorm og nyt fra provinsen - 22. aug 2020

Det regnbuefarvede Pride-flag skal vejre over Christiansborg under dette års Copenhagen Pride. Beslutningen har medført stor bølgegang på de sociale medier og i denne udgave af Shitstorm på P1 kan du møde henholdsvis en kritiker og en fortaler. Desuden besøg af Maria Josefine 'JoJo', der har været i ugens største lovestorm med et nøgenbillede. Endelig bringer vi nyt fra provinsen, denne gang fra Gilleleje, hvor vi zoomer ind på et meget lokalt og meget heftigt slagsmål. Værter: Mads Aagaard og Anna Lina Olrik.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.