#23 Didde Flor Rotne om det kontemplative liv, poesien og sjælsformål

Sjæl - samtaler om spiritualitet - A podcast by Soroush Zand

Diddes interesse for det åndelige startede tidligt. Således var det digtere og helgener, der prydede væggene på pigeværelset og ikke popstjerner. Som 20-årig fik hun et traumatisk chok på en ungdomsrejse, da hun ved en fejltagelse endte i en krigszone og blev syg. Som et led i den efterfølgende helbredelsesproces, begyndte hun at meditere, og det ledte hende til et afgørende møde med Thich Nhat Hanhs lære i Plum Village i Frankrig. Didde og hendes mand, Nikolaj Flor Rotne, vendte hjem med en længsel efter at bringe den kontemplative livsstil til DK og børn i den danske skoleverden ved at starte en bevægelse, som de kaldte Stilhedsrevolutionen. Det kontemplative og poesien hænger naturligt sammen i Diddes verden og undervejs reciterer hun et digt af Rilke og viser, hvordan poesien kan skabe “et sjælerum”. Didde forklarer endvidere, hvordan hun i dag som Purpose Guide, faciliterer meditative forløb i naturen og med naturen for bl.a. ledere i erhvervslivet. Dagens gæst er Didde Flor Rotne - besøg hendes hjemmeside på https://diddeflorrotne.com/Planlagt, produceret og afviklet af Soroush Zand - læs mere på www.sjæl.dk Musik af Jacob Hauge Mateo og Lilo AuroraVil du have en besked, når nye afsnit udkommer? Tilmeld dig herØnsker du at støtte Soroush Zand med en 10'er? Læs mere her

Visit the podcast's native language site