ChatGPT redder parforholdet – med Ditte Okman og Ane Høgsberg
Skål Søster - A podcast by Alt for damerne - Fridays
Categories:
Kan rådgivning fra ChatGPT redde parforholdet? Svaret er ja – i hvert fald hvis du spørger journalist Ditte Okman. I sommer stod hun midt i en krise med sin kæreste, og her bad hun chatbotten om at udarbejde et uges forløb med parterapi. Parret fulgte programmet slavisk under et hotelophold, og det endte ikke bare med at løse konflikten, men åbnede også for nye sider af forholdet. Komiker Ane Høgsberg kender også til følelsen af at være i krise, men her handler det om hende selv. I de seneste år har hun nemlig gennemgået en identitetsforvirring – for hvem er hun egentlig, når hun ikke er nogens mor og kæreste? Vi taler også om irritationen, når ens mor insisterer på at kende én bedre, end man selv gør, om at få et stresskollaps midt i et møde hos pensionsselskabet, om at være så gode venner med sin eksmand, at man stadig kan fejre jul sammen – og om at give hinanden highfives over morgenbordet i en hverdag med småbørn, fordi man har klaret endnu en dag. Vært og producer: Caroline Heidemann Medvært: Olivia Rørne
