Ida Auken: efter stressforløb: "Det var først, da jeg kom i behandling, at jeg kunne se, hvor syg jeg var"

Skiftet - A podcast by Heartbeats.dk

Categories:

Da Ida Auken sidste år meldte sig syg med stress, havde hun en klar forventning om at være fit for fight få uger senere. Men sygemeldingen endte med at vare flere måneder. I dette afsnit af podcasten "Skiftet" med Flemming Møldrup fortæller den mangeårige politiker om forløbet op til sin sygemelding, og hvordan hun fandt sig selv igen bagefter. "I starten troede jeg ikke, at jeg var ret syg. Det var først, da jeg kom i behandling, at jeg kunne se; "shit hvor har jeg været syg", husker Ida Auken. 43-årige Auken har været i Folketinget i 14 år og har i mange år kørt i et højt gear. Da klimaet for alvor kom på dagsordenen i 2019, satte hun arbejdsgearet et nøk op, mens hun forsøgte at jonglere livet som mor til to. Det gik godt, indtil det gik helt galt. I "Skiftet" fortæller Ida Auken, hvordan det var at dele sygemeldingen med hele verden og opleve, at det blev breaking i de danske medier to minutter senere.

Visit the podcast's native language site