René

Skoletræt - A podcast by Ulla Dyrløv

Categories:

René 13 år - anonym Jeg har kendt René, siden han var 8 år gammel. René har haft skolevægring fra midt i 1. klasse til midt i 5. klasse, hvor han kom i en specialklasse. Men det endte desværre også i skolevægring. René har alderen til at gå i 7. klasse, men han er svært ordblind, så han har udviklet angst for bogstaver. Derfor kan René ikke læse, men sprogligt og i matematik fungerer han som en i 2. g. Det er naturligvis en meget svær kombination, som vores samtale handler en del om. Vi taler om at føle sig dum på grund af sin ordblindhed, men også om de andre kompetencer, man så udvikler – fx at skulle dufte sig frem til krydderier under madlavning og at bede om hjælp hos andre, der handler, for at finde de flåede tomater mellem alle de andre dåsetomater. René var meget urolig i skolen, og han lavede meget ’ballade’, fordi han så kom på kontoret og blev ringet hjem. Og han slutter af med et nogle rigtig gode råd til forældre – så lyt endelig med 😊 Tusind tak for at medvirke i en episode af Skoletræt, René, og endnu mere tak for al din tillid gennem årene! Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site