Skyderiet På Aarhus Universitet - (4:5) Pressen

**www.aarhus.lokalavisen.dk præsenterer en ny podcast-serie** I fjerde afsnit af Lokalavisen Aarhus' podcast-serie om skyderiet på Aarhus Universitet kigger journalist Magnus Bekholm på, hvordan pressen håndterede Danmarks første skoleskyder, hvordan vidnerne oplevede, at pressen håndterede det, og hvordan journalisterne selv opfattede, at de dækkede skyderiet på Aarhus Universitet. Læs mere om skyderiet på Aarhus Universitet på www.aarhus.lokalavisen.dk Vært: Magnus Bekholm Musik: Frankum fra Freesound.org

Om Podcasten

I år er det 25 år siden, at en 35-årig mandlig studerende på Aarhus Universitet valgte at møde op i kantinen med et oversavet jagtgevær og med intentionen om at dræbe så mange som muligt. På kort tid nåede han at tage to kvindelige studerendes liv samt såre to andre kvindelige studerende, inden han låste sig inde på et toilet og begik selvmord. Hvordan påvirkede skuddramaet de allernærmeste vidner, hvordan blev de hjulpet, hvordan er de berørt af det den dag i dag, og hvad lærte vi af den tragiske episode? Det sætter en ny podcastserie fra Lokalavisen Aarhus fokus på. I fem afsnit fortæller personer, der på den ene eller anden måde var involveret i skyderiet, om deres oplevelser. Første afsnit udkommer på tirsdag, 8. januar, og de efterfølgende afsnit vil komme med en uges mellemrum. Abonnér på podcasten, så er du sikker på at få en besked, så snart første afsnit er lagt op.