Skyderiet på Aarhus Universitet - Teaser

Skyderiet på Aarhus Universitet - A podcast by Lokalavisen Aarhus

I år er det 25 år siden, at en 35-årig mandlig studerende på Aarhus Universitet valgte at møde op i en kantine med et oversavet jagtgevær og med intentionen om at dræbe så mange som muligt. Hans plan var at blive danmarkshistoriens største massemorder. Heldigvis lykkedes hans plan ikke til fulde, men på tragisk vis nåede den 35-årige mand alligevel at tage to kvindelige studerendes liv samt såre to andre kvindelige studerende, inden han låste sig inde på et toilet og begik selvmord. Hvordan påvirkede skuddramaet de allernærmeste vidner, hvordan blev de hjulpet, hvordan er de berørt af det den dag i dag, og hvad lærte man af det? Det sætter Lokalavisen Aarhus fokus på i en ny podcast-serie. I fem afsnit fortæller personer, der på den ene eller anden måde var involveret i skyderiet, om deres oplevelser. Første afsnit udkommer tirsdag 8. januar og kan høres på Aarhus.lokalavisen.dk, i iTunes, på Soundcloud og på diverse andre podcast-platforme.

Visit the podcast's native language site