En tryg start på livet – Afsnit 3: Når det er svært at blive far
Social- og Boligstyrelsen - A podcast by Social- og Boligstyrelsen
Det er ikke kun mødre, der kan få en fødselsdepression - fædre kan i næsten lige så stort omfang også få en fødselsdepression eller på anden måde komme i krise efter at være blevet far. Kriser, som det er vigtigt at opdage i tide, da det kan have afgørende betydning for fædrenes tilknytning til det lille barn - og for barnets udvikling i de tidlige leveår. I det her afsnit af “En tryg start på livet” bliver du klogere på, hvad der sker med en mand, når han bliver far, ligesom du også får gode råd og konkrete erfaringer til at opdage og hjælpe fædre i krise. Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet. Medvirkende: Forskningsleder Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, Specialist i Psykoterapi, Autoriseret psykolog Lotte Louise Burgdorf, sundhedsplejerske, Område Amager, Københavns Kommune Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen