Artikel: Dorte erkendte først barndommens psykiske vold, da hun kom på krisecenter efter et voldeligt forhold

Socialt Indblik - A podcast by Socialt Indblik - Thursdays

I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold.Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.Illustration: Sille JensenLink til artiklenSe flere artikler på www.Socialtindblik.dkSocialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Visit the podcast's native language site