Artikel: Forsker vil have lægerne til at tale med patienterne om andet end sygdom. Det kan forbedre deres helbred og livskvalitet

Socialt Indblik - A podcast by Socialt Indblik - Thursdays

”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket”.Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdomMen skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.Her får du artiklen oplæst.Se flere artikler på www.Socialtindblik.dkSocialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Visit the podcast's native language site