Interview: Hvorfor griber ingen ind, når borgere lever ensomt og dybt forpint af psykisk sygdom?

På Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling har nogle af psykiatriens mest forpinte og syge patienter deres hverdag, mens de er indlagt i uge- eller månedsvis. De lever bag låste døre uden ret meget aktivitet og indhold i hverdagen. Lykke Pedersen, overlæge på den lukkede psykiatriske afdeling på Rigshospitalet, fortæller om et system, hvor fordomme og tabuer betyder, at patienterne stadig bliver mødt med frygt og afstand fra samfundet. Og om borgere der lever ensomt og forpinte af psykisk sygdom, før de ender på den lukkede psykiatriske afdeling. Mennesker hvor vand og strøm er lukket i deres lejlighed og skidtet flyder. Men hvor ingen har grebet ind. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt IndblikMusik: Johannes Elslo

Om Podcasten

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.Dette er vores podcast hovedkanal.Find os på www.socialtindblik.dk