PERSPEKTIV 2 - Hvad er opskriften, når sociale projekter har succes? Interview med Dorte Bukdahl

Socialt Indblik - A podcast by Socialt Indblik - Thursdays

Hvad er det, der får en social indsats til at gøre en forskel? For den enkelte borger, et socialt projekt, en socialøkonomisk virksomhed eller i samfundet generelt. Det taler vi om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Vi har besøg af Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome – Videnscenter for socialøkonomi. Hun er aktuel med bogen ”Gode løsninger på Svære sociale problemer”. I arbejdet med bogen er Dorte Bukdahl gået på jagt efter de elementer eller ingredienser - som hun kalder det - der skal være til stede i et vellykket socialt projekt eller intervention. Hvilke ingredienser, det er, hører du mere om i programmet, hvor Dorte Bukdahl også nævner eksempler på sociale projekter, der har gjort en særlig forskel for målgruppen og i samfundet generelt. I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren. Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig. Programmet er udgivet af Socialt Indblik – www.socialtindblik.dkMedvirkende: Dorte Bukdahl, Centerleder Copenhagen DomeTilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt IndblikMusik: Johannes Elslo

Visit the podcast's native language site