Oscar-filmen ’Sound of Metal’ går lige i nervebanerne + ’Shadow and Bone’

Soundvenue streamer - A podcast by Soundvenue

Categories:

Der er et vist Oscar-jetlag at spore i ugens program, hvor særligt filmredaktør Jacob Ludvigsen er mærket efter flere dages Oscar-dækning og ’Druk’-fejring – men det skal nu ikke forhindre ham og filmskribent Lise Ulrich i at sende et par spydige ord efter selve showets udformning i år. Seertallene nåede et historisk lavpunkt, og det var der måske en god grund til...? Efter tiraderne kaster de to værter sig over en anderledes vellykket Oscar-sag, nemlig dramaet ’Sound of Metal’ med Riz Ahmed, der sikrede danske Mikkel E.G. Nielsen en Oscar for Bedste klipning. ’Sound of Metal’ handler om en trommeslager, der mister hørelsen, og Jacob og Lise er mildest talt imponerede. Dog har de også en særlig opfordring til alle dem, der måtte glæde sig til at se filmen. Endelig skal det også handle om fantasy-serien ’Shadow and Bone’, der lige nu troner på den danske Netflix top 10. Kan sygdomsramte Jacob håndtere en dosis dæmoner og hekse, eller bliver det for meget af det gode? Lyt med!

Visit the podcast's native language site