Abacus 2.0

I en kælder på Syddansk Universitet finder man et af Danmarks tre nationale HPC anlæg: Supercomputeren Abacus 2.0.  SDU professor Claudio Pica fortæller om udviklingen af Abacus, og de nye muligheder supercomputeren har tilført dansk forskning. Derudover medvirker dekan for naturvidenskab på SDU Martin Zachariasen, og KU forsker Guy Schurgers, som anvender Abacus til sin forskning i klimamodeller. Du kan læse mere om Abacus 2.0 på: https://abacus.deic.dk Læs mere om supercomputing og eScience på vidensportalen: https://www.deic.dk/vidensportal

Om Podcasten

En podcast om forskning, teknologi, big data og supercomputere. Forskningen giver os hele tiden nye teknologier, men teknologien ændrer også måden vi forsker på. Eksplosionen i digitale data og udviklingen af kraftige supercomputere til at analysere dem, åbner dørene til nye forskningsområder, opdagelser og erkendelser i både naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Hør om de nyeste spændende forskningsprojekter og resultater, når vi inviterer dig med indenfor på Danmarks tre nationale anlæg for supercomputing og taler med forskerne der bruger dem. Denne podcastserie er produceret af Scientifica for DeIC (Danish e-infrastructure Cooperation) www.Deic.dk Vært og tilrettelægger: Iben Julie Schmidt