Sygt nok: Støj er skadende for din sundhed
Sygt nok - A podcast by DR
Categories:
Øget trafikstøj, flere åbne kontorlandskaber og mere musik i ørene. Støj har en direkte indflydelse på din sundhed. Det vides med sikkerhed ift. blodpropper i hjertet, men noget tyder på, at diabetes, kræft og slagtilfælde også påvirkes af, hvor meget støj vi udsættes for i vores dagligdag, og mens vi sover. Men hvordan i alverden kan forskerne være sikre på, at det ikke skyldes andre ting, som fx vores livsstil? De største undersøgelser om støj og de sundhedsskadelige konsekvenser af dette kommer fra Danmark, hvor 60.000 mennesker er blevet fulgt siden 1990'erne. Hør den førende støjforsker forklare om mekanismerne bag resultaterne, og hør også hvad vores kultur betyder for, hvad vi overhovedet opfatter som støj. Vært: Maja Thiele. Producer: Victoria Touveneau.