Frank Johansen
The Life After - podcast - A podcast by Ulrik Nerløe
Categories:
Det handler om kærlighed. “All you need is love” sang Beatles, men hvor mange af os tænker i dagligdagen over vigtigheden af at fylde os selv op med selvkærlighed? Netop kærligheden er hvad jeg taler med Frank Johansen om på det nye afsnit af “THE LIFE AFTER”. Frank har i mere end 40 år udviklet ledere, sælgere og organisationer rundt om i Europa og efter alle disse år er konklusionen klar. Alt hvad der skal til for vi som individer og organisationer lykkes, er kærlighed. Det starter altid med kærligheden til os selv for, at vi kan løfte vores energi og få overskud til andre. De fleste ledere mener de er dygtige til at lede andre på trods af de aldrig har forstået hvordan de leder sig selv. Det er et kæmpe uudnyttet potentiale. Ikke blot for den enkelte leder, men i lige så høj grad for organisationerne. Samtalen tager sit udgangspunkt i Franks spirituelle åbenbaring, som han fik i forbindelse med et dødeligt sygdomsforløb. Et forløb som kun har bragt styrke og fornyet indsigt, en lyst til at sprede kærlighed til så mange mennesker som muligt og dette har Frank gjort bl.a. ved at skrive bogen “Tak for kærlighed”. En samtale der er så varm og meningsfyldt, at du kun kan komme i godt humør, blive fyldt med fornyet smuk energi og fremfor alt blive motiveret til at arbejde med kærligheden til dig selv. Rigtig god fornøjelse. De kærligste hilsner Frank ❤️ og Ulrik ❤️