Episode 02: Trolddom i dagligdagen
Trolddom - A podcast by Sydvestjyske Museer
Categories:
Episode 2: Trolddom i dagligdagen Mikkel har selskab af heksehistorikerne Louise og Maria. De forsøger at gøre ham klogere på hvordan datidens menneske oplevede verden som værende fuld af magi, og hvordan denne magi kunne bruges til at håndtere udfordringer og kriser. Datidens folketro var lige så virkelig for folk som kirkens lære. Kirken som institution var udfordret af at datidens magisk-religiøse forestillingsverden viste sig at være et sammensurium af kirkens lære og gamle, traditionelle forestillinger udenfor Kristendommen. Lykken er noget man kan stjæle eller overflytte. Anne Fejekone fra Vendsyssel blev kendt for at kunne feje lykken fra et sted til et andet. Lykken var dog ikke altid uproblematisk. Du kunne f.eks. være begunstiget med at have særligt held med smørkærneriet, men var din smørlykke for stor, risikerede du at blive mistænkeliggjort for brugen af magi, eller risikere at nogen kom og tog din lykke fra dig. Vi lærer derfor også, hvordan man bruger de såkaldte smørhøns, som i virkeligheden er tordensten. Kvinder, der kærner smør i åer og bække skal man i øvrigt holde et særligt øje med, for heksen kan jo lave smør af vand! Dagligdagens trolddom involverede en masse forskellige genstande. Tænk bare på kosten! Men også (trold-) spejle kunne vise alting på vrangen, og gryden, som man brugte til den livgivende og af og til velsmagende madlavning kunne også bruges til at lave opkog og salver med smeltet spædbørnefedt, giftige planter og andre lækre ingredienser. Ølbrygningen og brødbagningen var også omgærdet af en masse ritualer. Det tynde øl var vigtigt, og datiden havde sin helt egen version af tequila-ormen: Gik man en tur omkring galgebakken kunne man være så heldig at skaffe sig legemsdele fra en tyv – gerne en såkaldt dødehånd. Disse lemmer besad stærke magiske kræfter, så de skulle i øllet for at gøre det så uimodståeligt at ølsalget blev øget. En af datidens populære konspirationsteorier gik på at heksene var i et hemmeligt, verdensomspændende selskab i ledtog med Djævelen. Man forestillede sig at de mødtes til sabbatter og lavede onde ting, og gemte sig ellers blandt almindelige mennesker. Vi kommer også til at høre om kraftoverførsel og kålstokke. Der er næsten ikke den ting, der ikke har magiske egenskaber: Rød koral skulle kunne afværge onde ting. Det ses endnu på adeliges portrætmalerier. Diamanter holder også trolddom væk, rav kan holde dårligdomme væk og dyr indeholder mystiske sten: Edderkoppesten fra korsedderkoppen, Tudsesten, Bezoarstenen, som findes i maven på geder, og kan anvendes i en amulet om halsen. I nødstilfælde skulle bezoarstenen indtages for at modvirke gift. Giften skulle i øvrigt kunne spores ved hjælp af en hajtand, så disse genstande sås ofte som sæt. Verden er i øvrigt også beboet af utallige magiske væsner med særlige kræfter. I kender dem godt: Enhjørninge, havuhyrer, trolde, havfruer, ellefolk, søslanger, varulve, skiftinge, feer, nisser og mange flere. Den hekseanklagede Ane Kruse på Falster bekræfter disse væsners eksistens, for hun kunne fortælle om at hun var til fest hos ellekongen. For at beskytte sig selv kunne man gemme ondtafværgende genstande i eller under huset. Vi hører om Hekseflasker fyldt med personligt indhold og søm, som kunne tiltrække onde besværgelser eller hekse, som derved blev spiddet på sømmet. I Danmark var det overvejende jydepotter, man fandt gemt ved døre og vinduer. Både datidens sagsakter og senere arkæologiske fund vidner om krukker med knogler og hugorme – endog hele dyr blev brugt som bygningsofre. Livet var gennemsyret af magi. Hvis landbefolkningen ville sikre sig at høsten kom i hus, kunne man også tage magi i brug. Særligt påpasselige måtte man være i helligdagene og de kristne højtider. I den forbindelse får vi opskriften på Nikålssuppe og finder ud af, hvorfor man ikke må frisere sit hår på Langfredag.