Anne Bertram om omsorgsvigt, mobning, angst og en kræftdiagnose

TUNGDOM - A podcast by ALT for damerne - Thursdays

Categories:

”Der blev lavet lister, hvor der stod Anne er klam. Anne er en bitch. Anne er en snob. Og det spredte sig, så uanset hvor jeg kom hen, så var der ikke nogen piger, der turde være venner med mig” Fra den ene dag til den anden oplevede influencer Anne Bertram, at alle hendes veninder vendte hende ryggen. Rygterne om hende spredte sig til nabobyerne, og hun blev nødt til at flytte sig fysisk fra smerten. Fra Fyn til Bornholm.  Hør Anne fortælle om, hvordan hun blev omsorgssvigtet af sin far som barn, og hvordan oplevelserne med veninderne i folkeskolen gav hende et endnu dårligere selvværd, end hun havde i forvejen. Hvordan hun blev ekstremt fokuseret på sit udseende for at få ros og anerkendelse, og hvordan det resulterede i, at hun sårede et vigtigt menneske i sit liv.   Hør også hvordan hun lige siden oplevelserne i ungdommen har bebejdret sig selv og fortalt sig selv at alle dårlige ting, der sker, er hendes egen skyld. Hvordan det var hendes egen skyld, at hun for 4 år siden fik strubehovedkræft, og hvordan det er hendes egen skyld, at hun i dag lever med voldsom angst og OCD. Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Anne Bertram  Musik: Joshua Lindemann         

Visit the podcast's native language site