#13 Kingo er politimand og træt af forældre, der lyver for at vinde børnene

Kan det betale sig at gå til politiet for at holde den anden forælder væk fra sine børn? Og bliver falske anklager i samværssager gennemskuet? Kingo er politimand. I dette afsnit fortæller han om sine mange års erfaringer med at behandle sager, hvor forældre anmelder hinanden og forsøger at misbruge politiet til at fremme deres sag i bl.a. Familieretshuset.

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard